Hvad får jeg på Grønnehaven

Menuplanlægningen foregår som et samarbejde mellem beboerne og køkkenpersonalet og al mad laves fra grunden.

Vi bestræber os på at styrke og vedligeholde beboernes fysiske formåen gennem tilbud om træning og deltagelse i de mange daglig-dags aktiviteter som hverdagen består af. Beboerne opfordres til at gøre de ting selv, som de nu kan.

Det er vigtigt for os at beboerne føler sig hjemme her og at der er hyggeligt og rart at være. Vi har fokus på den enkelte beboers trivsel og sundhed, og forsøger at opfylde så mange af beboernes ønsker som det er muligt.