Indhold i boligen

Hvad findes der i boligen når jeg flytter ind og hvad skal jeg selv medbringe?

Værd at vide vedr. indflytningen

Boligen fremstår nymalet og rengjort ved indflytningen. Du skal selv sørge for indflytningen. Det kan ske med hjælp fra pårørende eller hjælp fra kommunen.

 Du bedes selv medbringe følgende genstande efter behov:

 2 dyner og 2 hovedpuder – vaskbare

  • Gardiner, persienner eller rullegardiner
  • Møbler udover seng og sengebord som boligen er udstyret med
  • Sengetæppe og evt. slumretæppe el. lignende
  • Personlige hygiejneartikler som ikke indgår i servicepakken
  • Eget termometer og vaskefade
  • Føntørrer, krøllejern og/eller curlere
  • Vaser og urtepotter

 I øvrigt vedrørende boligen

Der er desværre ikke mulighed for opmagasinering på Grønnehaven, der er dog et mindre depot på ca 5 m2 som tilhører lejligheden.

Plejehjemmet Grønnehaven forsyner alle boliger med:

1 seng med madras, 1 sengebord og 1 arbejdslampe

1 badeforhæng, 1 affaldsspand og 1 vasketøjskurv

Ansvaret for vedligeholdelse af disse ting påhviler plejehjemmet.

Plejehjemmet Grønnehaven

Sundtoldvej 2-6
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 23 53

 

Åbningstider i receptionen
Mandag-torsdag 08.00-16.00
Fredag 08.00-13.00